Der har nok altid været lidt af en kamp mellem storby og provinsen. Københavnerne er ramt af høje boligpriser – og jyderne føler sig forfordelt i takt med øget centralisering.
Men hvor leves det bedste liv egentlig henne? Svaret på dette vil vi forsøge at nærme os i denne artikel.
Provins
Det er så dejligt på landet. Sådan har mange det i hvert fald. I dette afsnit vil vi komme nærmere ind på nogle af de fordele, vi ser ved at slå sig ned i provinsen.
Meget bolig for pengene
Først og fremmest er der generelt en søgning fra land mod by. Dette betyder, at efterspørgslen på boliger i provinsen er mindre sammenlignet med storbyerne. Hermed kan du som boligkøber få rigtig meget bolig for pengene på landet eller i de små og mellemstore byer sammenlignet med storbyerne.
I bund og grund betyder dette, at du får flere penge til andre ting. Det er penge, som du eksempelvis kan bruge på at forbedre dit hjem. Hvis det er her din primære interesse ligger, kan du eksempelvis besøge sider som Herligthjem.dk, da du her kan finde masser af inspiration til indretningen af dit hjem.
Provinsen er dog ikke bare godt for dem, der godt kan lide at hygge sig derhjemme. For bor du billigt, kan du jo også finde flere penge til at rejse for.
Fred og ro
Der er typisk mere fred og ro i provinsen sammenlignet med storbyerne.
Det er på mange måder en personlig præference, om vi foretrækker det ene eller det andet. Der er dog også mere objektive forskningsresultater, som taler for at det er godt at opholde sig i stille områder. Undersøgelser indikerer nemlig, at vi lever længere, jo lavere dB-tallene omkring os er.
Larm er altså tilsyneladende en stille dræber. Og stilheden har du fantastiske muligheder for at finde, hvis du slår dig ned på landet.
Sammenhold i lokalområdet
Dette sidste punkt kan variere meget alt efter, hvor i provinsen du slår dig ned. Vi vil dog alt andet lige mene, at der findes rigtig mange rigtig gode sammenhold i de små lokalsamfund. Grunden til dette er nok, at der er få mennesker på masser af plads – og de få mennesker der er, er derfor nødt til at holde sammen.
Netop derfor finder vi masser af ildsjæle i de små lokalsamfund. Det kunne være fodboldtræneren, som på frivillig basis sætter skik på de lokale drenge. Eller det kunne være landsbyens beboere, som er gået sammen for at holde liv i deres lokale købmandsforretning.
Storby
Vi har nu talt om mange af provinsens fortræffeligheder. Dog er det et faktum, at mange danskere søger mod de store byer; i særdeleshed København og Aarhus.
Storbyen kan således naturligvis også en masse. Vi vil i dette afsnit komme ind på tre gode grunde til, at folk i stor stil vælger at slå sig ned i de store byer.
Muligvis en god investering
Først og fremmest har der nu i en lang årrække været en tendens mod, at folk søger mod storbyerne. Dette betyder, at priserne er steget voldsomt her. Der er intet der tyder på, at denne udvikling kommer til at vende lige foreløbigt.
Og hvad betyder det så for dig som boligkøber. Jo, det betyder, at der er ret gode muligheder for at den bolig du køber i storbyen kommer til at stige i fremtiden.
En ting du kan tænke i er at købe en lejlighed i storbyen for så senere at flytte på landet. For hvis din storbylejlighed stiger mere i pris end provinshyblen, tjener du jo penge.
Dette punkt er naturligvis i den spekulative ende af skalaen. Ingen kan vide om vi om stemningen vender, så vi om 10 år begynder at søge mere mod landet.
Cafélivet
Cafélivet er nok én af de ting, mange af os finder særligt tiltalende ved storbyen. I storbyen har vi således alt lige inden for rækkevidde: Restauranter, museer og ja, caféer.
Alt dette er nok ting, der i særlig grad tiltaler de udadvendte typer. Dig, som ikke bryder dig om at gå alene derhjemme men skal ud og være sammen med venner og familie.
Disse muligheder betaler du naturligvis ekstra for.
De grønne oaser
Sidst men ikke mindst er det værd at nævne de grønne oaser i storbyerne. Selv om byer som Aarhus og København er præget af store byggerier, er der nemlig også grønne oaser at finde.
Således har en storby som Aarhus eksempelvis Marselisborg Skovene, Den Permanente og Botanisk Have. Dette betyder, at du ikke er helt afskåret fra den friske luft og grønne omgivelser, selv om du bosætter dig i storbyen. Vær bare opmærksom på at der naturligvis ofte er langt flere mennesker på disse områder i og omkring storbyerne sammenlignet med tilsvarende områder på landet.