Forside


 
Artikel trykt i ”Fra Holbæk Amt 2004”

 

Raad-, Thing- og Arresthuset i Kalundborg

Af Palle Bruun Olsen
 

Med overordentlige Bekostninger er i de sidste Aar opført et nyt Raad-, Thing- og Arresthuus på den gamle Slotsplads nedenfor Kirken. Det er en meget smuk og vel indrettet Bygning, hvis Opførelse kostede omtrent 30.000 Rdl., hvorved Byen pådrog sig en ny Gæld, idet den udreder en Trediedel af udgifterne, Ars og Skippinge Herreder de to andre. Bygningen er indviet den 30. august 1854.

 

Sådan skriver Frederik Algreen-Ussing i 1858 i sin ”Efterretning om Kallundborg” 1), og motiverer samtidig anledningen til denne artikel; 150 året for rådhusets indvielse.

 

Råd-, ting- og arresthuset, der i det efterfølgende blot vil blive omtalt som rådhuset, ligger på Torvet i Kalundborg med postadressen Torvet 3A. Bygningens opførelseshistorie har ikke før været genstand for en selvstændig artikel, og under arbejdet med denne artikel har flere spørgsmål rejst sig – bl.a. hvem var rådhusets arkitekt, og hvorfor gik der syv år fra rådhuskommissionens nedsættelse til rådhusets indvielse?
 


 

Rådhuset på Torvet i Kalundborg fotograferet mellem 1903 og 1908. Som nummer to fra højre ses borgmester og byfoged Robert Stricker

 

 

Kilderne og forhistorien

 

I Kalundborg Rådstuearkiv i Landsarkivet for Sjælland findes ”Forhandlingsprotokol for Kommissionen til opførelse af et Raadhus i Kallundborg” samt ”Correspondancebog vedkommende Raad-, Ting- og Arresthusets Opførelse i Kallundborg”. Begge arkivalier er uvurderlige kilder til opførelseshistorien, da Kalundborgs første avis ”Kallundborg Avis” først udkom fra 1856. 2)

 

I arkivalierne i rådstuearkivet findes et løst bilag fra 27. august 1845 med ”bemærkninger af kommunalbestyrelsen i Kalundborg over den af bygningsinspektør Friis i København forfattede konceptberegning betræffende en råd- og tingstue med tilhørende arrestbygning”. I samme bilag henvises til en tegning, der ikke synes at eksistere længere. Omtalte Frederik Ferdinand Friis 3), kgl. bygningsinspektør for Sjælland havde i 1844 tegnet rådhuset i Holbæk, og kommunalbestyrelsen i Kalundborg har vel fundet det naturligt at bygge videre på hans erfaringer herfra, da rådhusplanerne begyndte at tage form.

 

To år senere, den 26. maj 1847 bliver der ved kongelig resolution nedsat en kommission, der skal stå for opførelsen af et råd-, ting- og arresthus for Kalundborg købstad og Ars og Skippinge herreder. Til kommissionen udpeges borgmester og byfoged Peter Feddersen, herredsfoged Albert Gude, proprietær von Barner og købmand J.P. Hammer. Kommissionen holder sit første møde den 12. november 1847. (Kommissionen omtaler i flæng sig selv som komiteen i sin protokol og korrespondance, men i denne artikel bruges navnet kommissionen).

 

Ønsket om et nyt rådhus går imidlertid meget længere tilbage, for allerede i 1807 erhvervede Kalundborg kommune Torvet 10, hvor nu ”Den røde skole” ligger. Det var planen, at der her skulle opføres et rådhus, men det blev som bekendt ikke til noget. Mon ikke manglende økonomisk formåen var en væsentlig faktor hertil? Men der kan også have spillet visse byplanmæssige overvejer ind. At placere et rådhus på Torvets nordside ville bryde harmonien og symmetrien i Højbyens middelalderlige byplan. Den endelige placering østligst i Højbyen med udsigt til Vor Frue kirke gav rådhuset en langt mere fremtrædende plads i bybilledet 4). Og så var der vel også en vis symbolik i at opføre et nyt ”magtens tempel” ovenpå ruinerne af Kalundborg Slot, hvorfra store dele af Nordvestsjælland (Kalundborg len) var blevet styret gennem århundreder.

 

 

Det gamle rådhus i Adelgade

Den 2. juni 1539 gav kongen Kalundborg by skøde på gavlbygningen Adelgade 8 til rådstue. Bygningen var oprindeligt en del af Bispegården, som efter reformationen blev inddraget under kronen og i stil med det øvrige bispegods bortsolgt og uddelt til private og offentlige formål.

 

Kælderen var indrettet til arrest og stueetagen til råd- og tingstue. I 1760 blev der indrettet et kontor i stueetagen, som i øvrigt også rummede byens arkiv.

 

Pladsen var begrænset, og efter at have været rådhus og arrest i mere end 300 år kunne bygningen ikke mere honorere tidens krav. Således var man i 1850 nødt til at leje et værelse ude i byen til gældsfængsel.

 

I 1840 var der ved kgl. resolution nedsat en kommission til reform af fængselsvæsenet, og allerede i 1841 kom en forordning om skærpede krav til arresthuse. Reformen påbød bl.a. at der ved alle ny- og tilbygninger af og til arresthuse skulle indføres et cellesystem. Denne fængselsreform var medvirkende til et omfattende råd- og arresthusbyggeri i de danske købstæder i 1840erne.

 

 

Kommissionen begynder arbejdet

Ved kommissionens andet møde den 30. november 1847 fremlægges et brev fra bygningsinspektør Friis, ”hvori han undskylder sig for at tage kommissionens anmodning til følge om at begive sig her til byen for at være kommissionen til vejledning med hensyn til nogle spørgsmål bygningen vedkommende.” Kommissionen vedtager på denne baggrund at bede Friis anbefale en anden arkitekt til opgaven. Vi kender ikke svaret fra Friis, men i mødet den 19. december 1847 bemærkes det, ”at arkitekt Jacobsen havde indfundet sig i kommissionen efter indbydelse for at assistere samme i stedet for inspektør Friis, som deri var forhindret."

 

Med arkitekt Jens Paul Jacobsens 5) tilstedeværelse kunne der nu træffes en række vigtige beslutninger. Den nøjagtige placering af rådhuset på Slotsvænget skulle besluttes, og kommissionen vedtager, at der forinden skal foretages en række prøveudgravninger på stedet for at bestemme jordbundsforholdene.

 

Herudover besluttes det

1. at anbringe en kælder under rådhusbygningens sydlige tredjedel,

2. at rådhuset skulle have en kampestenssokkel,

3. at to jernlygtepæle skulle anbringes foran bygningens facade,

4. at taget skulle lægges af grå smøgede tagsten,

5. at der så snart omstændighederne tillod det skulle afholdes licitation over leverancen af bakkegrus,

6. at der på lignende måde skulle anskaffes grundsten, som ikke skulle være under en alen på nogen led,

7. at planeringsarbejdet på byggepladsen skulle foretages så snart vejrliget tillod det,

8. at arkitekt Jacobsen skulle skaffe kommissionen en konduktør,

9. at arkitekt Jacobsen skulle forsyne kommissionen med en arbejdstegning.

 

Resultatet af prøveudgravningerne fremlægges på kommissionens møde den 4. januar 1848. Der var gravet 8 huller, og i tre af hullerne fandt man rester af slotsbygningen. I det nordre hul ved rådhusets vestfacade, der var 7 alen og 4 tommer dybt, bestod bunden af en fast og noget fugtig blanding af sand og ler, og på den nordre side af hullet stod en tyk kampestensmur til samme dybde som hullet. I det søndre hul ved rådhusets vestfacade, 9 alen og 8 tommer dybt, antog man at der havde været en brønd, som var opfyldt. I det midterste hul på den østlige linie ved arresthusets ydre facade, 7 alen 18 tommer dybt, var de to sider af hullet to kampestensmure omtrent i ret vinkel og næsten til samme dybde som hullet. De øvrige fem huller var af varierende dybde, og bunden bestod af ler, sand eller grus.

 

Prøveudgravningerne giver anledning til visse overvejelser, men kommissionen beslutter at lade arkitekt J.P. Jacobsen kigge på resultaterne og om muligt dimensionere bygningsfundamenterne herefter.

 

Der ser ud som om byggeriet er ved at komme i gang. Arkitekt J.P. Jacobsen fremsender tegninger og overslag på byggearbejdets pris, kommunalbestyrelsen optager et lån på 7.000 Rbd. til 6% i rente og en løbetid på 28 år, og kommissionen henvender sig til baron Zytphen-Adeler, Adelersborg om en murstensleverance fra Starreklinte Teglværk. Endelig indrykker kommissionen i marts 1848 annoncer i Berlingske Tidende for at søge efter skriftlige tilbud på bygningsentreprisen.

 

Men den 20. april 1848 indløber et brev fra amtet med meddelelse om, at ”det for herredernes vedkommende fornødne lån på 13.333 Rbd. forgæves er søgt i Kongens Kasse.” Kommissionen meddeler amtet, at hvis ikke pengene kan skaffes til veje inden 14. august 1848, mener man ikke at bygningsarbejdet kan påbegyndes i år. Amtet fik ikke skaffet pengene, og i februar 1849 skriver kommissionen til Starreklinte Teglværks ejer Zytphen-Adeler, at man ikke tør lave aftale om anskaffelsen af resten af bygningsmaterialerne, da kommissionen ser sig nødsaget til at standse med bygningsarbejdet af mangel på penge.

 

I 1849 mødes kommissionen blot en gang, primært for at opfordre amtsrådet til på anden måde at tilvejebringe kapitalen til rådhusets opførelse. Det efterfølgende år bliver det også kun til et enkelt møde, hvor nogle økonomiske anliggender drøftes.

 

Der kommer først for alvor gang i sagerne, da amtmand Pløyen den 23. juni 1852 dukker op i Kalundborg og tilkalder kommissionen. Til borgmester Quistgaard overdrager Pløyen 9.000 Rbd., som Ars og Skippinge herreders jurisdiktioners bidrag til byggeriet.

 

Tegningerne til byggeriet forelægges for justitsministeren og fængselsdirektøren, og sidstnævnte pålægger en reduktion af bygningens længde fra 42 til 37 alen. Det betyder indskrænkninger af retslokalerne og arrestforvarerboligen samt at der bliver en celle mindre.

 

 

Vilhelm Tvede bliver konduktør

I starten af 1848 accepterede kommissionen arkitekt J.P. Jacobsens forslag om at antage Ferdinand. Meldahl 6) som konduktør på byggeriet. Men da byggeriet gik i stå kort derefter, kom Meldahl ikke i aktion. Da byggeriet bliver genoptaget i 1852, er Meldahl imidlertid rejst på studieophold i Tyskland og Schweitz, og i stedet anbefaler J.P. Jacobsen den unge arkitekt Vilhelm Tvede 7), som for øjeblikket er beskæftiget hos bygmester Nebelong.

 

Kommissionen antager omgående Tvede til et månedligt honorar på 65 rd. Dermed er Tvedes lykke gjort i dobbelt forstand. Tvede bliver en kendt mand i Kalundborg, og efter at rådhusbyggeriet er tilendebragt får han flere store opgaver byen. Da Vor Frue kirke skal restaureres og midtertårnet skal genrejses 1867-71, er det med Tvede som arkitekt, og i 1874 tegner han for kommunen en ny skolebygning til Torvet.

 

Men ikke nok med at konduktørjobbet kaster opgaver af sig, Tvede møder også sin tilkommende Maren (kaldet Manne) Ostermann i Kalundborg. Hun var datter af købmand Henrik Christoffer Ostermann, som 1849-50 i øvrigt var medlem af rådhuskommissionen.

 

 

Byggeriet starter

Vilhelm Tvede tiltræder som konduktør den 1. september 1852, og hans første opgave bliver at få lagt grunden til byggeriet i efteråret 1852.

 

Et fornyet forsøg på at finde en entreprenør, der vil påtage sig byggeentreprisen ender uden held, og kommissionen holder derfor offentlig licitation over byggearbejdet den 12. oktober 1852. Ved denne licitation får Murermester Rønn omgående til opgave at udgrave grunden, bortkøre jord og planere. Når dette er gjort, skal han sørge for at kampestensarbejdet ved grundsætningen kan være udført til 1. februar 1853, ellers skal han betale en mulkt på 5 Rbd. for hver dag, han overskrider tidsgrænsen.

 

Licitationens øvrige udfald fremgår ikke direkte af kommissionens forhandlingsprotokol, men ved hjælp af senere forhandlinger og korrespondance kan følgende håndværker- og leverandørliste opstilles:

 

Murerarbejdet, murermester Rønn, Kalundborg

Tømrerarbejdet, tømrermester Rudkjøbing, Kalundborg

Malerarbejdet, malermester Vogelberg, Kalundborg

Stenhuggerarbejdet, Jochumsen, København

Kakkelovne m.v., jernstøber Meldahl, København

Støbegods til arresten, jernstøber Otto Bock, København

Smedearbejdet til fængselscellernes inventar – smedemester Scharling, Kalundborg

Snedkerarbejdet til fængselscellernes inventar – snedker N.C. Jensen, Kalundborg

Brolæggerarbejdet, stenhugger Wilhelm, Kalundborg

Badekar – bødker Hansen, Kalundborg

 

I starten af 1853 er kommissionen travlt optaget af at indkøbe egnede byggematerialer, blandt andet udtages der tømmer på byens tømmerpladser. En anden opgave, der optager kommissionen meget i 1853 er placeringen af en brønd. Efter tegningerne skulle brønden placeres i gården mellem rådhuset og arrestbygningen, men konduktør Tvede advarer kommissionen mod den skade bygningsfundamenterne kan tage ved at lade en dyb brønd grave i den løse, opfyldte jord. Resultatet bliver, at kommissionen får amtets godkendelse til at lade brønden anbringe 16 alen (ca. 10 m) fra rådhuset. Samtidig beslutter kommissionen at lade brønden opføre af brændte sten, og at pumpeindretningen skal være af jern. Mon ikke denne brønd er lig med den offentlige bybrønd ved hjørnet af Slotsgade, som vi kender fra gamle fotografier?

 

På J.P. Jacobsens gamle tegning af rådhuset kan man se, at Jacobsen har forestillet sig at rigsvåbenet skulle sidde over rådhusets hovedindgang. I 1853 bemyndiger kommissionen konduktør Tvede til at bestille et basrelief i jern hos billedhugger Otto Evens 8) i København. Det bliver imidlertid ikke rigsvåbenet, men derimod retfærdighedens gudinde Justitia siddende på en løve, der bliver basrelieffets motiv. I venstre hånd bærer hun et sværd og i højre en vægt. Relieffet findes i dag på museet i Kalundborg. 9)

 

Byggeriet skrider planmæssigt frem henover sommeren 1853, men håndværkerne må alligevel være kommet i tidnød, for den 29. september 1853 giver kommissionen tilladelse til, at håndværkerne kan arbejde ved lys indtil kl. 9 om aftenen. Det er dog en betingelse, at Tvede fører tilsyn med at lygten bruges forsvarligt. Kommissionen er naturligvis bange for at ilden i lygten skal antænde en brand i bygningerne.

 

Den 19. december 1853 melder Tvede, at al tømrer, smede- og glarmesterarbejde er fuldført. Derimod mangler der stadig lidt murerarbejde i form af hvidtning m.v. og opsætning af to kakkelovne. Snedkeren mangler at opsætte trappegelænder og skranker, mens maleren mangler nogen oliemaling og al limmaling.

 

Den 10. august 1854 er byggeriet fuldført, og synsmændene møller Kjeldsen, Værslev og murermester Raun senior, Kalundborg finder alt i forsvarlig og antagelig stand. Eneste bemærkninger er, at der mangler fire lampetter i den store sal, men disse er iflg. Tvede bestilt, og de vil blive opsat, så snart de bliver leveret.

 

Efter veloverstået synsforretning overdrager konduktør Tvede bygningerne til kommissionen ved at overrække kommissionens formand, borgmester Becker nøglerne til hovedindgangen, porten og arrestbygningen. Bygningerne er hermed klar til at blive taget i brug - og behørigt indviet. Der findes desværre ingen beskrivelser af, hvordan indvielsen den 30. august 1854 er forløbet.

 

Det færdigbyggede rådhuskompleks må have taget sig imponerende ud i landskabet, hvor det lå med sine store murmasser som den eneste bygning på den gamle slotsplads.

 

 

Hvem var rådhusets arkitekt egentlig?

Det er hævet over al tvivl, at Frederik Ferdinand Friis lavede de første tegninger og overslag i 1845. Disse dannede baggrund for kommissionens første beslutninger om korrektioner og specifikke detaljer i 1847. Da Friis imidlertid ikke kunne hjælpe kommissionen yderligere, antog denne i stedet Jens Paul Jacobsen som arkitekt på rådhusbyggeriet.

 

Jens Paul Jacobsens tegninger fra 1848 er bevaret i rådstuearkivet. Desværre ser Friis tegninger ikke ud til at eksistere længere, så en sammenligning er derfor ikke mulig. Lad os antage, at dispositionsplanen og bygningernes dimensioner i det store og hele kan tilskrives Frederik Ferdinand Friis. Men mon ikke Jens Paul Jacobsen til gengæld har udnyttet sin mulighed for at give bygningerne sit personlige præg, da han i 1848 lavede tegningerne hertil. Sammenligner vi rådhusets ydre med kendte arbejder af Jens Paul Jacobsen som f.eks. rådhusene i Nykøbing Mors 10) og Faaborg, så bærer rådhuset i Kalundborg umiskendelige fællestræk med disse.

 

Endelig har Vilhelm Tvede som konduktør naturligvis også haft indflydelse på visse detaljer, som først kunne endelig besluttes, mens byggeriet stod på.

 

Men det vil næppe være helt forkert at slutte, at rådhusets arkitekt var Jens Paul Jacobsen efter oplæg fra Frederik Ferdinand Friis.

 

 

Rådhusets funktioner

Det ligger uden for denne artikels formål at give en samlet oversigt over den kommunale administrations udvikling. Men for at give et indtryk af rådhusets oprindelige funktioner må det nævnes, at borgmesteren indtil retsreformen i 1919 tillige var byfoged 11). Retsreformen opløste byfogdens tidligere tredobbelte stilling som dommer, politimester og kongevalgt borgmester, idet der blev ansat særskilt dommer og særskilt politimester og indført folkevalgt borgmester. Indtil dette tidspunkt dannede rådhuset rammen om byfogedens tre funktioner; der var byrådssal, retssal for byretten og politistation for det kommunale politi. Herudover var der også retssal for herredsretten og et sessionslokale.

 

Kimen til den kommunale administration, som vi kender den i dag, blev lagt med ansættelsen af kommunens første stadsingeniør Bølling-Ladegaard i 1918 og første kommunesekretær Axel Nielsen i 1919. Før den tid - i 1916 - bestod den kommunale administration af to kvindelige kontorister, som havde kontor hos sagfører Werner, der tillige var kæmner for kommunen. I 1922 viser en opgørelse, at den kommunale administration nu er vokset 8 medarbejdere. Størstedelen af disse holdt ikke til på rådhuset men på det kommunekontor, der ca. 1917 var indrettet i Bispegården, Adelgade 6.

 

I 1925 flyttede administrationen fra Bispegården til nyindrettede kontorlokaler på rådhuset, så relativt sent fik rådhuset den funktion, som vi i dag forbinder med et rådhus. Selv om den kommunale administration voksede frem mod 1940, så var der på ingen måde tale om vokseværk. I 1940 bestod den nemlig af blot 16 medarbejdere.

 

Når rådhuset ikke var i brug til officielle formål, blev det især i sine tidligste år også anvendt til forskellige sociale og kulturelle formål. Rådstuesalen (1. sal til venstre) blev brugt til koncerter, og ganske kuriøst dannede den rammen om Indre Missions store fører Vilhelm Becks ”afdansningsbal” i midten af 1850erne. Vilhelm Beck var på det tidspunkt 4. lærer ved skolevæsenet i Kalundborg, og i ”Erindringer fra mit liv” fortæller han, at han lejede byrådssalen i Kalundborg til et ”afdansningsbal”, da han var blevet vakt. Herefter skulle det være slut med dans og kortspil.

 

Den nye arrest fik 10 enkeltceller, 2 fællesarrester og 1 gældsarrest. Den kunne rumme 16 arrestanter, men burde højest rumme 12. Ved folketællingen 1860 var der 9 arrestanter, alle mænd i alderen 27-50 år. 4 er byretsarrestanter, 4 er herredsarrestanter og 1 er søretsarrestant.

 

Til at holde opsyn med arrestanterne ansatte man arrestforvarer Niels Hansen Schultz, der sammen med en tjenestedreng boede i arrestforvarerboligen. Schultz var samtidig rådstuetjener.

 

 

Ombygningen i 1941-42

I 1940 var rådhuset og arresthuset del i en byttehandel mellem kommunen og staten. Det kommunale politi, der holdt til i rådhusets mellembygning ud mod Slotsgade var fra 1938 overgået til staten. Politiet manglede derfor en bygning, der kunne rumme byens samlede politistyrke. Til dette formål afstod kommunen den gamle tekniske skole i Slotsvænget. Kommunens tredjedel af arresthuset overgik også til staten, og til gengæld fik kommunen overdraget statens to tredjedele af rådhuset.

 

Da kommunen var blevet eneejer af rådhuset, blev det i 1941-42 underkastet en gennemgribende ombygning, der radikalt ændrede bygningens udseende.

 

Ved ombygningen blev der indskudt en etage (2. sal) ved at forhøje risalitten (facadefremspringet) mod Torvet. De rundbuede vinduer blev erstattet med rektangulære, og de markante sandstensbånd, der løb rundt om bygningen langs vinduernes underkant blev fjernet. Til slut blev bygningen overpudset og bemalet i en lys gråblå farve, hvilket førte til tilnavnet ”det grå rådhus.” Portgennemgangen i mellembygningen ud mod Slotsvænget blev muret til, og lokalerne blev omdannet til kontorer. Endelig blev den rundbuede indgangsdør med relieffet af Justitia erstattet af en rektangulær egetræsdør med et stort overvindue. Bygningens udtryk blev totalt forandret i retning af en art nyklassicisme, og projektet havde oven i købet været til udtalelse hos Nationalmuseet. Men Nationalmuseets udtalelse medførte tilsyneladende kun, at byrådet valgte projekt 2 frem for projekt 1, der indeholdt både søjler og altan på facaden.

 

Arkitekt på ombygningen af rådhuset, der kostede ca. 240.000 kr., var kommunens stadsbygmester Ejnar H. Nielsen.

 

Også rådhusets indre blev berørt af ombygningen. Kontorer og mødelokaler fik nyt, moderne inventar, og byrådssalen blev nyindrettet med specialfremstillet ”mødeskranke”, hvor 10 af de 11 byrådsmedlemmer sad i hesteskoform med front mod den centrale pult med borgmester og kommunesekretær. Disse var flankeret af to monstrøse fakkellamper fra Louis Poulsen.

 

Der er ingen tvivl om, at ombygningen gav en bedre og mere rationel udnyttelse af rådhusets lokaler. Og set med nutidens øjne er det nyindretningen, der er styrken i ombygningen. Næsten 100 års ophobninger af inventar og snurrepiberier blev erstattet af en stilren helhed grænsende til det funktionalistiske.

 

Bygningens ydre led derimod nærmest ubodelig skade ved ombygningen. Bygningens proportioner kom ud af takt ved risalittens forhøjelse, og mange fine bygningsdetaljer forsvandt. Men værst af alt, så forsvandt den arkitektoniske sammenhæng mellem rådhus og arresthus, så arresthuset pga. rådhusets større bygningsmasse nærmest kom til at ligne et påklistret vedhæng.

 

 

Rådhuset i dag

Væksten i kommunale opgaver medførte, at rådhuset allerede i starten af 1960erne blev for trangt til de mange medarbejdere i administrationen. I 1963 flyttede Teknisk Forvaltning fra rådhuset til Kaalund Kloster, og senere flyttede også Socialforvaltingen og Kulturel Forvaltning ud fra rådhuset. I 1975 udbrændte Kaalund Kloster, og da dette var blevet totalrenoveret i slutningen af 1977, flyttede Borgmesterkontoret og Økonomisk Forvaltning ind her. Tilbage i rådhuset var kun Skatteforvaltningen og Skolepsykologisk Kontor (PPR).

 

Byrådet var efter kommunesammenlægningen i 1970 flyttet ”tilbage” til den nyistandsatte byrådssal i det gamle rådhus i Adelgade.

 

Fra 2004 indgik Kalundborg Kommune i et skattesamarbejde med en del af omegnskommunerne, og størstedelen af Skatteforvaltningens medarbejdere flyttede til det nye skattehus i den gamle sukkerfabrik i Gørlev. Mod slutningen af 2004 flyttede de tilbageblevne medarbejdere fra Skatteforvaltningen til Økonomiforvaltningen på Kaalund Kloster. I dag er Arbejdsmarkedscentret flyttet ind i rådhusets stueetage og 1.sal, mens PPR fortsat residerer på 2.salen.

 

 

Nyeste renovering

Rådhuset fremstod i ca. 60 år med sortglaserede tegl og lyseblå mure efter renoveringen 1941-42. For få år siden blev rådhusets ydre igen renoveret efter lange diskussioner om især farvevalget. Renoveringen var ganske radikal i alt fald i sin farveholdning, idet taget blev udskiftet med et nyt, rødt tegltag og murene blev malet lysegule. Synd at man ikke benyttede lejligheden til at genskabe sammenhængen i Jens Paul Jacobsens gamle bygningskompleks. Trods sammenbygning fremstår rådhus og arresthus i dag som to vidt forskellige bygninger med arresthusbygningen som den mest tro mod arkitektens oprindelige udtryk.

 

 

 

Noter

 

1)Frederik Algreen-Ussing (1838-69) efterlod sig ved sin død et manuskript om Kalundborgs historie fra 1858 med enkelte, senere tilføjelser. Dette manuskript blev efter hans død udgivet som bogen ”Efterretninger om Kallundborg” i 1869. 

 

2)Kallundborg Avis udsendtes første gang i 1856, hvor den blev trykt i Slagelse. I 1857 etablerede bogtrykker Chr. G. Tortzen sig i Kalundborg, og han overtog udgivelsen af Kallundborg Avis. Første nummer trykt i Kalundborg udkom 13. oktober 1857. 

 

3) Frederik Ferdinand Friis, 1793-1865, Arkitekt. Kgl. Bygningsinspektør for Sjælland 1831; for København, Frederiksborg, Holbæk og Bornholms Amter fra 1850. Akademiets vicedirektør 1857. Blandt hans arbejder skal nævnes restaureringen af Ribe Domkirke (1843-45, sammen med N. S. Nebelong), rådhus i Holbæk (1844), ting- og arresthus i Sønder Bjærge ved Horsens (1846 ), toldkammerbygning i Holbæk (1847 ), straffeanstalten i Horsens (Horsens Tugthus) (1847-53), Vridsløselille Fængsel (1856-59, fuldført af N. S. Nebelong).

 

4) Tine Bro, Dansk Center for Byhistorie, undersøgte i 2002 dansk rådhusbyggeri under enevælden (frem til 1848) og konkluderede: ”Det fremgår med al tydelighed af undersøgelsen, at langt de fleste rådhuse ligger på byens torv eller i umiddelbar nærhed deraf. Til tider endda placeret MEGET tæt på kirken, som vi ser det i Roskilde og Århus; der har man en fornemmelse af, at rådhuset ligefrem bevidst spærrer for kirken; måske en magtprovokation for at vise, hvem der var mest betydningsfuld. Med placeringen midt på byens torv er det klart, at de funktioner, rådhuset har varetaget, er blevet anset for at være af stor betydning; så stor at bygningen skulle have en af de mest fremtrædende placeringer i bybilledet.”

 

5) Jens Paul Jacobsen, 1804-56, Arkitekt. Kgl. bygnings- og materialforvalter ved Civiletatens Materialgaard i København. Blandt hans arbejder kan nævnes hovedbygning til Egebjerggård (tidl. kaldt Einsiedelsborg) på Fyn (1830); rådhuset i Faaborg (opført 1839-40 af Jørgen Lang), fyrtårn i Hanstholm, rådhus i Nykøbing Mors sammen med F.F. Friis (1846-47).

 

6) Ferdinand Meldahl (1829-1908 ), arkitekt, var som professor i bygningskunst fra 1864 og direktør for akademiet 1873-90 en af dansk arkitekturs mest toneangivende skikkelser i sidste halvdel af 1800-tallet. Blandt hans vigtigste opgaver kan nævnes genopførelsen af Frederiksborg Slot. Meldahl var i sin studietid et par gange konduktør for Jens Paul Jacobsen, så det var ingen tilfældighed, at Jacobsen anbefalede netop ham til rådhusbyggeriet i Kalundborg. Som et kuriosum kan det nævnes, at kakkelovnene til rådhuset blev leveret af Ferdinand Meldahls far, der var jernstøber i København.

 

7) Vilhelm Tvede, 1826-91, Arkitekt, Gift 1857 i Svallerup med Maren (Manne) Ostermann, 1836-1916, datter af Købmand Henrik Christoffer Ostermann.

Udvalgte arbejder: Råd-, ting- og arresthus, Stubbekøbing (1860), de Classenske Boliger på Godthåbsvej (1866-80), Præstø Amts tvangs- og arbejdsanstalt, Næstved (1867), Humlebæk kirke (1868), Vedbæk kirke (1870-71), rådhuset, Nakskov (1872-73), råd-, ting- og arresthus, Nykøbing F. (1873-74), De engelske Huse, Ny Toldbodgade 43-59 (1873-74), arresthuset, Ringsted (1875); Industriforeningen med teater, Næstved (1876), sygehus, Nyborg (1878), råd-, ting- og arresthus, Sorø (1881), endvidere talrige landbrugsbygninger. Restaurering og Ombygning af rådhuset i Nyborg (1861-62) og Kalundborg Kirke (1867-71). I Kunstindustrimuseet findes en tegning til en alterdug til Kalundborg kirke (ikke benyttet).

 

8) Billedhugger Otto Evens (1826-95) var uddannet på Kunstakademiet i København og arbejdede i flere år hos H.W. Bissen. Han har en alsidig produktion af statuer, grupper og, buster mv., eksempelvis blev hans bronzestatue af Kong Frederik VII rejst på torvet i Sorø i 1877 (kopi opstillet i Grenaa 1884, og en yderligere kopi opstillet i Varde 1885). Helt i tidens ånd var Otto Evens især optaget af at skildre store historiske og nationale personligheder.

 

9) Relieffet er sandsynligvis nedtaget i forbindelse med den store ombygning i 1941-42 og derefter bragt til museet, hvor det i mange år henstod i kælderen. I sommeren 1999 istandsatte museet relieffet for overskud fra salg af Kalundborgvin.

 

10) Rådhuset i Nykøbing Mors er opført 1846-47 efter tegninger af Jens Paul Jacobsen med visse korrektiver af Frederik Ferdinand Friis. I flere kilder er det fejlagtigt tilskrevet Nebelong.

 

11) For Kalundborgs vedkommende er der den lille krølle på historien, at byrådet ved en vakance i byfogedembedet i 1914 fik lov til at indstille en borgmesterkandidat. Byrådet indstillede guldsmed Georg Lander, der fik kongelig udnævnelse som borgmester. Da han trak sig som borgmester i 1918, overtog byfoged Hakon Gjessing posten, og først i 1920 fik byen sin første folkevalgte borgmester.